Hvem er DocEye

Vi arbejder primært indenfor faktaområdet, og arbejder journalistisk særligt med dokumentar- og reportagegenren. Vi tilstræber, at vores projekter er tilgængelige på flere platforme, og udvikler i samarbejde med kunder og aftagere modeller for content sharing, hvor indholdet tilpasses efter målgruppe og budskab.

Uafhængig

DocEye er et uafhængigt produktionsselskab, der udvikler og producerer ideer, formater og programmer til mediebranchen. Det har vi gjort, siden DocEye blev stiftet i 2011.

.

26

Produktioner

Vi er øjet, der arbejder tæt på mennesker og midt i de miljøer, hvor der er noget på spil. Vi tror på, at vores netværk, udviklingsevner og fortællestil er vejen frem.

DocEyes ambition er konstant at være med til at påvirke udviklingen indenfor faktagenren. Vi ønsker at skabe formater og koncepter, der kan være fornyende og medvirke til at fastholde journalistik og reportage på danske tv-stationer af højt niveau.

Vi arbejder med dokumentation gennem levende og medrivende reportage. Vi tror på, at seerne er hamrende dygtige, og kræver ægthed, dybde og dramatik – uanset emne.

DocEye samarbejder især med tv-stationer og større danske institutioner om programmer, programserier og projekter med indholdsmæssig tyngde. Dertil samarbejder vi med private selskaber, hvor vi dokumenterer interne processer, business-cases eller corporate news.

DocEye er stiftet og ejet af Ulrik Skotte, og beskæftiger 15 fast tilknyttede medarbejdere og dertil freelancere.